Du er her: Hjem > Specielle udstillinger > Bent Nielsens musiksamling

Åbningstider:

1.6. - 31.8. 2019
tirsdag til søndag kl. 11-16

1.9. - 15.9.
torsdag til søndag kl. 11-16

Uden for sæsonen:
mandag formiddag (9-11).

Åbent hele året for grupper efter aftale.

Entré voksne 50 kr.
Børn gratis.
Grupper 40 kr. Min. 8 pers.


Sidst opdateret:

Bent Nielsens musiksamling

 

 

 

Samlingen består af musikinstrumenter med tilknytning til lokale musikforhold, som Bent Nielsen dels har modtaget som gave dels købt af privatpersoner i lokalområdet. Kendskabet til proveniensen strækker sig fra instrumenter, som er gået i arv gennem flere generationer, eller hvis tilhørsforhold kan henføres til lokale ensembler, til instrumenter og musikrelaterede genstande, som er forholdsvis nyerhvervede af personer i lokalområdet.  

 

Samlingen knytter sig til Tåsinges og Sydfyns danse- og musiktraditioner i perioden 1700-1950 og indeholder bl.a. en specialsamling på 65 klarinetter fremstillet af danske eller tyske instrumentbyggere.

 

Hertil en samling karfløjter (såkaldte piv-i-røv fløjter), adskillige strygeinstrumenter og messingblæseinstrumenter, et mindre antal danskbyggede taffelklaverer, nogle få harmonier, en samling harmonikaer, nogle få cithere og et antal slagtøjsinstrumenter, samt en mindre samling ikke-europæiske musikinstrumenter hjembragt af søfolk eller købt i ulandsbutikker eller tilsvarende.

 

Da kun Bent Nielsen var i stand til fyldestgørende at redegøre for de informationer og historier om proveniens, brug, ophav, tid og sted, der knytter sig til de enkelte instrumenter, er der sikret videodokumentation ved museumsinspektør fra Svendborg Museum.

 

 

Instrumenter fra udstillingen.